Firmanavn - Slogan
 
 
Presseomtale 2017



Pressemeddelelse 2017  

Hermed offentliggøres det samlede program for Kunst i Hasseris 2017.Se i øvrigt www.kunstihasseris.com

Udstillingen finder sted for 5. år i træk i KFUM hallen, Under Lien 77, 9000 Aalborg .

Åbningstid lørdag den 23. september og søndag den 24. september fra  11-17. Adgangsbillet til udstillingen for personer, fyldt 16 år er 50 kr. Børn gratis.

I prisen er inkluderet et flot kunstnerkatalog samt et glas vin eller sodavand.
Billetten giver adgang til udstillingen både lørdag og søndag.
 
Overskuddet af udstillingen går ubeskåret til at støtte Folkekirkens Nødhjælp samt  lokalt børne- og ungdomsarbejde.
 
Ud over de 60 kunstnere, som er optaget af i alt 125 ansøgere dette år, er der i forhallen børnekunstudstilling af elever fra Sønderbro Skolen og Filipskolen. 

I øvrigt er der åbningstale og musikalske indslag som beskrevet herunder:
 
INDSLAG LØRDAG:  
11.30: Fernisering med åbningstale af Lasse Andersson, udstillingschef på Utzon Center, Aalborg.
Musikalsk indslag med Ingrid Halle, som er en lovende ung vokalist, der komponerer sin egen musik. Denne har stærke elementer af skandinavisk folketone, farvet af tidens singer-songwriter og jazzartister. Hun udgav i maj 2016 sit debutalbum: "Minnene"
 
15.00: Musikalsk indslag med Musicaliber showkor.
 
INDSLAG SØNDAG:
 12.30: Musikalsk indslag og videoperformance med Tine Lilholt og Klaus Thrane: "Dreamscapes".
 
15.00: Musikalsk indslag med Klarup Skolekor.
 
Aalborg Y´s Mens Club Budolfi, som er arrangør, glæder sig til at byde såvel kunstnere, artister og mange besøgende velkomne på udstillingen















































Kunstavisen 07/16
































 
 

 
 
 
 
 
 
SiteBuilder drevet af  Vistaprint